30. september 2020

ipnordic kåres igen som landets bedste tele- og internetudbyder

I disse dage kårer ComputerWorld landets dygtigste IT-virksomheder og i dag kom nyheden om, at ipnordic igen i år indtager førstepladsen som bedste danske tele- og internetleverandør, imens de store teleselskaber må nøjes med sekundære placeringer, som ComputerWorld selv beskriver det.

Nyheden om førstepladsen mødes naturligvis med begejstring hos ipnordic:

”Det er med store glæde, ydmyghed og en enorm stolthed, at jeg i dag kan se, at vi endnu en gang holder os på toppen i en branche, der forandrer sig dagligt. Denne placering er kun mulig pga. vores fantastiske kunder, der udfordrer os hver dag; til fortsat at være de bedste til det, vi laver. Nye som gamle kunders virksomheder er under forandring og de skal vide, at de har en kommunikationsløsning, der følger med” udtaler CEO Charles Ginnerskov.

Udover at takke virksomhedens kunder lyder der også en stor tak til virksomhedens 80+ medarbejdere, som har deres hverdag på hovedkontoret i Gråsten:

”Glade kunder får man kun ved at have et fantastisk hold kolleger, der hver dag yder deres bedste for at gøre en forskel i en branche, hvor alle andre kun taler pris. ipnordic gør en dyd ud af, at vores kunder – og deres kunder – kan se værdien af en kommunikationsløsning, der gør det let at få fat i de rigtige folk” – fortsætter Charles Ginnerskov.

Kåringen kommer i et særdeles anderledes efterår, hvor de fleste danske virksomheder er stærkt udfordret pga. COVID-19. Hertil svarer telefonidirektøren: ”En førsteplads forpligter; vi hviler ikke på laurbærrene. COVID-19-situationen har gjort erhvervslivet sårbart. Vi vil sammen med vores kunder gøre vores til, at vi kommer helskindet igennem denne svære periode.”