2. maj 2018

Intelligent telefoniløsning til Harald Tandlægehuset Kolding

Hos Harald Tandlægehuset Kolding er det slut med ubesvarede opkald og ventende henvendelser fra patienter.

– Vi er blevet langt mere effektive og nærværende. Tandlæge Bo Lisbjerg, og hans kolleger i Harald Tandlægehuset Kolding, bekymrer sig ikke længere om ubesvarede henvendelser og ventende patienter, når der er pres på klinikkens telefoner.

Tandlægehuset har været kunde hos teleselskabet ipnordic i et par år, og særligt det unikke samspil mellem telefonien og klinikkens Al dente journalsystem har ifølge Bo Lisbjerg haft stor betydning for den daglige effektivitet:

– At den pågældende patients journal automatisk kommer frem på skærmen, når vedkommende ringer ind, er en stor praktisk gevinst for os. Det har givet os en betydelig tidsbesparelse, at klinikassistenterne straks ved hvem de taler med. Det betyder at ekspeditionen er kortet ned med i hvert fald 1 minut, og det betyder meget, når mange patienter ringer ind på samme tid.

Integrationen har ikke kun gjort klinikken mere effektiv. Ifølge Bo Lisbjerg oplever personalet også, at patientkontakten er blevet mere nærværende:

– Der er ingen tvivl om, at vores service er forbedret, og at den samtidig er mere personlig end tidligere, fordi klinikassistenterne straks kender patientens navn og historik, når vedkommende ringer ind. Ofte ved klinikassistenten endda hvad henvendelsen drejer sig om inden patienten fortæller det.

Tandlægehuset blev kunde hos ipnordic, fordi en kollega anbefalede teleselskabet:

– En nordjysk kollega anbefalede mig at ringe til ipnordic, og det er jeg glad for at jeg gjorde. Jeg giver gerne anbefalingen videre til mine kolleger i tandlægebranchen, afslutter Bo Lisbjerg.

Teamet hos Harald Tandlægehuset Kolding

Hos ipnordic har vi specialiseret os i telefoni til tandlægeklinikker.
Vi kender de særlige behov, der er i branchen, og vores telefonsystem kan integreres
med en lang række journalsystemer.