Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.
4. november 2020

Der er da ikke nogen grund til at binde tilfredse kunder

”Det undrer mig en smule, at nogle af landets bedste hoveder tilsyneladende går med det under armen, når de skal indkøbe telefoni.”

Udtalelsen leveres, med et glimt i øjet, af Charles Ginnerskov, CEO i ipnordic. Det er handlefrihed kontra binding, vi snakker om. Mange teleudbydere, der henvender sig til erhvervssegmentet, binder deres kunder i op til 3 år. Hos ipnordic har vi ingen bindingsperiode. Hvis kunderne ikke er tilfredse med produktet og prisen, kan de forlade butikken, når de vil.

”Alt andet er dumt,” fortsætter Charles Ginnerskov. ”Hvis kunderne er tilfredse med pris, produkt og service, har de jo ikke nogen grund til at forlade os. Hvis man har brug for at binde sine kunder, er det sikkert fordi, at man frygter, at kunderne kan finde en bedre løsning et andet sted. Så har man jo allerede tabt kampen om den gode og positive relation. Det kan godt være, at man har kunden et stykke tid endnu, men det er ikke en tilfreds kunde. Når kunden har frihed til at gå og alligevel bliver, ved man, at man har en tilfreds kunde. Vi har kun tilfredse kunder. Til gengæld betyder det også, at vi skal være helt fremme i skoene hele tiden – både på den bedste teknologi, pris og skarpeste pris.”

”Når kunden har frihed til at gå og alligevel bliver, ved man, at man har en tilfreds kunde. Vi har kun tilfredse kunder.”

Charles Ginnerskov

Han fortsætter: ”En virksomheds handlefrihed inden for området bliver jo stærkt begrænset, hvis man eksempelvis har bundet sig til en bestemt løsning i op til 3 år. Teknologien, produkterne og prissætningen inden for markedet forandrer sig lynhurtigt. Den løsning der er den rigtige i dag – er det med stor sandsynlighed ikke 36 måneder ude i fremtiden. Hvis du er i tvivl, så prøv engang at tænke 3 år bagud. Der er sket rigtig meget siden, og det er naivt at forestille sig, at udviklingen ikke kommer til at løbe lige så hurtigt fremadrettet” fortsætter Charles Ginnerskov.


Keep it simple
Hos ipnordic tror vi på, at handlefrihed er vigtig, men at det er lige så vigtigt for kunden at have 100% overblik over, hvad vedkommende får for sine penge:

”Vi forsøger at lave vores produkter enkle og let overskuelige. Kunderne betaler ikke for mere, end de har brug for, og de kan tilkøbe ydelser efter behov,” fortæller Charles Ginnerskov.

Det lyder som almindelig sund fornuft, men det er det langt fra på et marked, der ændrer sig så hurtigt, at det kan være svært for kunderne at følge med. I mange tilfælde kan det være temmelig vanskeligt at finde ud af, hvilke ydelser man betaler for. Charles Ginnerskov fortsætter:

”Det er ikke så svært at lave gennemskuelighed. Hvis man ikke gør det, har man en grund til det. Typisk vil man sløre en urimelig høj pris for sit produkt. En faktura på telefoni bør ikke være mere vanskelig at overskue end en bon fra dagligvarebutikken” fortsætter Charles Ginnerskov.


Hellere hurtig hjælp end pausemusik
Et andet vigtigt parameter er god support af produktet. Tekniske vanskeligheder kan ikke undgås, og de er altid problematiske.
Hos ipnordic har vi prioriteret support højt:

”Hurtig hjælp er altafgørende,” siger Charles Ginnerskov. ”Hvis vores kunder har et problem, er vi godt klar over, at de ikke kontakter os for at lytte til pausemusik eller autosvar. Vi har 24 timers support – og vi besvarer alle supportopkald inden 15 sekunder.”