Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Er dit teleselskab der, når du har allermest brug for det?

Det er netop nu, dit teleselskab skal træde til med stabil support, gode og fleksible løsninger samt vejledning i, hvordan I omstiller jeres kommunikationssystem til de nye udfordringer.

Lever dit teleselskab op til dine forventninger?
For tiden oplever de fleste danske virksomheder en situation, ingen rigtig har prøvet før, og ingen kunne forudse. Det skaber naturligt bekymring og forvirring – men det har også, mere end nogensinde før, vist, hvor vigtigt det er at have et velkørende og fleksibelt kommunikationssystem på arbejdspladsen. Lige nu kan vi ikke gå en runde i virksomheden for at tale med vores kolleger i produktionen, marketing eller salgsafdelingen, når der er en opgave, der kræver faglig synergi. Det gør arbejdsprocedurerne anderledes end vi er vant til – samt hvad vores kommunikationssystem er opsat til. Derfor er der al mulig grund til at tilpasse blandt andet sin telefoni i en periode, hvor meget arbejde vil blive udført fra hjemmearbejdspladser.

Småt med erfaringer
Der er, i sagens natur, ikke megen erfaring at trække på, da situationen er ny for os alle. Derfor er en del virksomheder i gang med at lære, hvordan arbejdsdagen bedst kan gå videre – og for mange er det lidt af et forhindringsløb. I en virksomhed med en stor daglig kundekontakt er det for eksempel ikke tilstrækkeligt at sende de ansatte hjem med hver deres bærbare computer. Hele håndteringen og moniteringen af indkomne opkald og servicering af kunderne skal jo gerne køre lige så glat som før, og det skaber akutte behov for hjælp med kommunikationssystemet. Samtidig neddrosler mange teleselskaber deres support, fordi de selv er i samme ufrivillige situation som kunderne. Det hænger bare ikke sammen, når kunderne har brug for deres teleselskab – mere end nogensinde før.

Ingen må ringe forgæves
Hos ipnordic arbejder næsten alle medarbejdere hjemmefra i øjeblikket, men det mærker kunderne ikke meget til. Derimod kommer virksomhedens egne aktuelle udfordringer og positive erfaringer med hjemmearbejdspladser i høj grad kunderne tilgode, og ingen ringer forgæves, da opkald stadig besvares 24/7 med max 15 sekunders ventetid.
ipnordic’s telefonisystem er fleksibelt og kan hurtigt tilpasses de nye behov i vores kunders virksomheder. Samtidig har vi, på grund af mange aktuelle henvendelser, allerede stor erfaring med at løse de nye udfordringer. Det har vores kunder naturligvis ikke. Derfor afsætter vi ressourcer til at holde vores support toptunet. Vores vigtigste opgave er at understøtte vores kunders forretning – også – eller måske især, når situationen spidser til.

Test dit teleselskab
Den udfordrende situation, som alle virksomheder står overfor i dette forår kan i høj grad ses som en form for eksamen for teleselskaberne. Hos ipnordic opfordrer vi virksomhederne til selv at påtage sig rollen som censorer:

Test dit eget teleselskab. Lever de op til dine forventninger lige nu? Et hurtigt kig på kundeanmeldelser af diverse teleselskaber viser, at det desværre ikke er alle, som formår at opretholde den stabile support, som man som telekunde fortjener.

Den fart tingene har udviklet sig med den seneste tid har også sat spørgsmålstegn ved, hvor smart det er at lade sig binde til et teleselskab med årelange kontrakter. Hos ipnordic mener vi, at bindinger er en sovepude for teleselskaber, og at bindingerne skaber en ubetinget dårlig situation for kunderne.

“Forestil dig at være bundet de næste par år frem i tiden til en leverandør, der ikke yder dig den support og hjælp, der er brug for i en verden i forandring. Lige nu er der mange kunder derude, der vil ønske, at der var en nødudgang, hvor der ikke lå økonomiske sanktioner parat. Hos ipnordic har vi ingen bindinger, hvilket betyder at vores kunder kan gå, så snart vi ikke lever op til deres berettigede forventninger. Derfor går vi langt for at hjælpe dem – også i denne vanskelige tid.”

Charles Ginnerskov, CEO hos ipnordic