Søg

Skal vi vælge en ren mobilløsning?

27-04-2017

Rene mobilløsninger er til dig der elsker udfordringer. At drive en virksomhed med et stort telekommunikationsbehov på rene mobilløsninger, svarer til at forsøge at høste en kornmark med en håndskubber. Det er måske muligt, men du har gjort alt, hvad du kan for at gøre opgaven vanskelig for dig selv.

Der er mange argumenter for at droppe fastnettelefonerne til fordel for et setup baseret på mobiltelefoni, men vi råder stadig virksomheder til at vælge en kombineret telefoniløsning. Rene mobilløsninger fungerer fint i privatlivet, men der er endnu for mange problemer forbundet med dem, når det gælder erhverv. Nogle af dem er rent lavpraktiske – mens andre mere handler om omgangsformer og kultur.


Strøm, dækning og fleksibilitet

En moderne smartphone kan, udover at dække de helt indlysende kommunikationsbehov, agere kamera, GPS og meget andet. Men den æder strøm hurtigere, end du kan nå at sige stikkontakt. Derfor er noget så banalt som et fladt batteri en faktor, der kan koste opgaver.

Mobildækningen kan også være en udfordring. Tiden og teknologien arbejder for at løse det problem, og det bliver bedre. Alligevel er der er stadig sorte huller derude i landet. Desuden er et mobilbaseret kommunikationssystem ganske enkelt ikke så fleksibelt som en løsning, der også inkluderer fastnettelefoner, når det handler om omstilling af samtaler. Især ikke, hvis der skal omstilles mange opkald.
 

Og hvad med kulturen?

De største forhindringer ved rene mobilløsninger er dog ikke af teknisk karakter. Det handler langt mere om kollegiale omgangsformer og kultur. Hvem tager fx kollegaens telefon, hvis han ikke er på sin plads?


 

Man tager jo ikke bare sin kollegas mobiltelefon, hvis den ringer – og man trækker heller ikke opkaldet.

Det er anderledes med en fastnettelefon, hvor man kan være sikker på, at kaldet er arbejdsrelateret. Der er noget privat over en mobiltelefon, hvilket også betyder, at man ikke bare aflytter kollegaens beskeder på mobilsvareren, som man gør med en fælles firmatelefonsvarer. I praksis betyder det, at man kan miste vigtige opkald og gå glip af opgaver eller nye kunder.

Der er masser af spændende udfordringer i at drive virksomhed ­ så hvorfor selv skabe flere?

RING MIG OP

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse. 

Læs mere
OK